Tusind tak til alle I skønne dansere, som deltog i vores Inspirationsdag m/ Niels Poulsen. Det var dejligt, at I kom og gav den gazzzz sammen med os.
Vi synes selv, at det var en hyggelig, sjov og lærerig dag, – og Niels var som altid i hopla.
Niveauet i dag var fra beginner til easy intermediate – og vanen tro, så gav Niels & Vibeke 1 hurtig væg på HELE MOLEVITTEN 🙂
Dagens 3 workshops var:
- Rhythm koreograferet af Ria Vos (NL)
- Crystal Touch koreograferet af Claire Bell (UK) & Maddison Glover (AUS)
- So Just Dance koreograferet af Jannie Tofte Andersen (DK)
Næste gang Niels kommer til os, er til vores EFTERÅRSKUR 6. september 2020, – hvor der vil være dans på alle 4 niveauer. Denne dag giver Niels & Vibeke også 1 væg på alle begynder- og let øvet danse!
Hvis du er interesseret i, at blive en endnu dygtigere danser, så afholder vi også TEKNIKAFTEN med Niels i “Grundlæggende Danseteknik”, onsdag den 16. december 2020.
Næste gang vi har INSPIRATIONSDAG for begyndere- og let øvet dansere m/ Niels er den 2. maj 2021, – billetsalget til denne dag er også allerede i fuld gang.
Vi fejrer også vores 5-års fødselsdag, med et BRAG af en fødselsdagsweekend fra 12.-14 juni 2020. Festen kommer til at foregå i Brøndby, – og her er billetsalget også i fuld gang, – se mere om festen her på hjemmesiden.