Dans

Cafehygge hver torsdag.

Torsdag har vi tradition for, at drikke en kop kaffe eller spise lidt frokost sammen efter endt dans ude i Kulturhusets hyggelige café, – og ALLE er selvfølgelig velkomne.

Vi forsøger at sidde samlet ved et langt bord, men fordi vi er mange, så er det er ikke altid at det lykkes.

Det er tilladt selv at medbringe sin egen mad, – der er ingen købetvang.

Cafeen serverer hver dag boller, kaffe og kage, samt salat, sandwich eller smørrebrød til meget rimelige priser.

Cafeen bliver betjent af skønne unge medarbejdere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, som alle gør deres bedste hver dag, – og de ser virkelig frem til at betjene os hver torsdag, – det er ugens højdepunkt 😊

Om torsdagen serverer Cafeen smørrebrød, – og tilbyder 3 forskellige slags. Cafeen tager gerne imod din bestilling, – men helst inden kl. 10:00 på dagen. Hvis du ikke har fået bestilt inden kl. 10:00, så vil du have mulighed for at købe i baren, – men kun så længe lager haves.

For dig der har behov, så kan du på dagen bestille mad til torsdagen ugen efter, ligesom der også kan tages imod bestilling på tlf. 40149315 imellem kl. 9-10.

Cafeen kan tidligst love smørrebrød og salat færdig kl.11.30, men kontakt dem, hvis du enkelte dage har andre ønsker, så vil de altid prøve at klare det. 

Vi ser frem til cafehygge med dig efter endt dans 😊

Kom glad, – det er hyg´ligt!

Come and Dance

Comments are Closed

Theme by Anders Norén