Dans

Tak for en dejlig opstart / fremvisning af Coronapas/negativ test

Kære Danser;

Hvor var det SKØNT at komme i gang med den nye sæson, – og at se jer alle sammen.

Selvom flere af jer ikke har danset siden oktober 2020, så gik det bare som ”smurt” og vi synes selv, at den gode gamle stemning med masser af grin og god energi var tilbage på alle holdene 😊

Flere af jer holder stadig en velfortjent ferie, – og vi glæder os til at se jer ”feriebørn” inden for de næste par uger.

Selvom vi er kommet godt fra start, – og alle Coronarestriktioner snart forsvinder, – så betyder det desværre ikke, at Coronavirus ikke er blandt os længere.

I takt med at samfundet er åbnet mere og mere, så ser vi også flere mennesker hver uge. Vi går til fester, vi rejser ud, flere er vendt fysisk tilbage på jobbet etc., – og i takt med at der er kommet færre restriktioner, så er det også tydeligt at se, at vi bliver mere ”loose” og vores egne ”Coronaparader” falder.

MEN vi er desværre ikke alle sammen udstyret med et jernhelbred, – og nogle af os er mere sårbare end andre.

Så for at vi ALLE kan føle os trygge til dans og have en dejlig oplevelse,  så har Bestyrelsen i dag besluttet, at adgangsbilletten for at komme til dans hos Come and Dance, fortsat kræver et gyldigt Coronapas ELLER en gyldig negativ Coronatest.

Endvidere har vi også besluttet, at I må have alle krammerne tilgode – for selv om vi er fuldt vaccineret, så er vi desværre ikke 100% immune overfor den forba… virus.

Vi håber på jeres forståelse og vi glæder os til, at jer alle.

Kærlig hilsen fra

Bestyrelsen

Comments are Closed

Theme by Anders Norén